Når man blogger, må man forvente kommentarer og reaktioner på det materiale, som man publicere. Nu er det sådan, kære læser, at jeg – en passioneret rejsende luksus aficionado har modtaget en lille request, så at sige! KLM – Hollands stolte flagskib, Dronning Beatix egen stolthed, landets svane har henvendt sig. Jeg føler intet mindre end lyst til at fortælle om, hvordan dette stolte selskab kan redde, og ikke mindst bidrage til at man kan gennemføre julen på en effektiv og nem måde. At føle sig forpligtet til at skifte kontinent med jævne mellemrum, må man som i mine sko, kunne stole på sine tapre og tro venner i luften. Jeg ynder at gøre min juleshopping i New York. Her kommer KLM ind i billedet – med fare for at lyde som om jeg er faldet ned i ”den røde grøft” – kan jeg afsløre at her er en sand ven af folket – og med folket mener jeg naturligvis den lille eksklusive skare af rigtige aficionados! Jeg er jo nok det som man vil betegne som ”en udkantsdansk aficionado” så her gør jeg mig særligt brug af lufthavne i provinsen og her bekommer Billund mig vel. Jeg kan simpelthen på mindre end én time indfinde mig på min pre-reserverede parkeringsplads – og her kommer effektiviteten så sandelig på banen – jeg aflevere nøglerne og min bil bliver rengjort til min hjemkomst – voila – en blank pudset forsølvet kølerfigur, så ringer juleklokkerne da af ægte julefryd! Jeg kommer som oftest tidligt da jeg ynder at flyve med KLM . kl. 06:00 mod Amsterdam, på den måde undgår jeg flest mulige mennesker i lufthavnen. I Billund benytter KLM sig af King Amlet lounge
og her er endnu et folkeunder – en ryge kabine – man kan
altså nyde sin politisk ukorekte Dunhill og en espresso inden afgang. Business
Select er KLM europæiske Business Class – jeg anbefaler altid at man sidder på
1 C for benpladsens skyld – og man kan hurtigt komme ud i Amsterdam og begive
sig mod KLM Crown Lounge – dette er kære læser – Dumaen for folket! Her åbner
dørene sig, og man begiver sig ind i en verden af smukt hollandsk design,
champagnen er kold – og grundet min tidlige afgang foretager jeg gerne her mit
morgen bad. Tag endelig champagnen med på badeværelset og lad dig overrisle fra
det fantastiske Hans Grohe brusehoved. Når denne luksus afspulning er til ende gjort
– har jeg naturligvis adgang til et varia af vidunderlige Victor & Rolf
produkter. Herefter kan jeg færdiggøre min morgen champagne i ”Smokers Lounge” –
her kan jeg opholde mig til ca. kl. 10:15 før jeg bevæger mig mod gaten. Endnu engang
kan man se hvordan KLM passer på os luksus aficionados! – egen pas kontrol og i
gaten bliver man placeret bag en stålstang med skriften ”World Business Class
ONLY” – så ved vi at vi er blandt vores egne! Vi går ombord – og selv om jeg
ikke er meget for et alt for højt nummer på min sæde række (normalt gør jeg mig
i et cifre!) – har jeg i dag valgt at sidde på række 86 B.
Det er på første
salen af denne luftens stolthed – en Boing 747! Som Mrs. Hyacith ville have
sagt det ”it has room for a pony in the back” – og det har denne version. Jeg
føler mig ganske tryg ved at vide at jeg er på vej over Atlanten med et udvalg
af eksklusive polo heste, som med passager. Straks efter start nyder jeg godt
af luftens glæder, og en fantastisk toilet taske med Victor&Rolf goodies.
Jeg starter min frokost med et glas Champagne Billie-Cart Salmon- jeg holder
mig til dette under hele flyve turen – frokosten er en fryd for øjet og ganen –
ikke mindst fordi det er serveret på ultra cool porcelæn designet af Marcel
Wanders, som også har lavet et funky bestik sæt.
Jeg er specielt begejstret for
KLM’s udvalg af dance musik, som inflight entertainment. Ankomst til JFK
forløber, som smurt i olie og jeg sidder på bagsædet af min limosine på vej til
det nyrenoverede Plaza på Manhattan inden 45 minutter. Julegaver indkøbes og efter en dejlig nat –
er jeg tilbage i JFK, hvor jeg slapper af i Oasis Club inden afgang. Denne
lounge kan ikke måle sig med KLM’s egen Crown Lounge, men den udfylder nødvendigheden
af et refugium fra folkemasserne i JFK’s terminal 4. Kl. 22:50 letter vi til
tiden mod Amsterdam. Jeg svælger igen Champagne Billie-Cart Salmon og nyder min
middag i Marcel Wanders tilstedeværelse. For en luksus aficionado er der næsten
noget poetisk over stilheden på første sal – jeg falder derfor hurtigt i søvn
efter jeg har sat et lille mærke på mit sæde om at jeg ikke vil forstyrres. Vi lander
til tiden – og KLM’s stewadesser holder menneskemængden fra bagerst i kabinen
tilbage mens jeg haster ud af maskinen mod ”Dumaen”. Da jeg endelig slipper fri
af folkemasserne og kommer inden for kan jeg nyde min espresso og min lune
crossaint inden jeg border til Billund – min priority luggage tag virker – og min
LV monogram bagage kommer først ud på båndet. Jeg er letter og begiver mig mod
en frisk og ren bil. Livet som luksus rejse aficionado er krævende – men endnu
engang har jeg klaret det – med KLM’s hjælp - af folkets hjerte TAK!





Ingen kommentarer:
Send en kommentar